”Det skyldes, at fårene græsser på marker, der ikke er rørt af plantebeskyttelsesmidler eller gødning”, fortsætter han. Fårene har også enorme områder at gå rundt på. I Patagonien kan hvert eneste lille får boltre sig på gennemsnitligt 38 kvadratkilometer exceptionel natur.
Devolds samarbejdsgårde i Argentina overholder Argentine National Health Authorities’ forskrifter vedrørende kvalitetsproduktion af uld. Disse regler følger EU’s økologiske standarder og er enten allerede godkendt og certificeret af Global Organic Textile Standard Group eller på vej til at blive det. For at få godkendelsen og licensen som en ægte, økologisk gård, skal man igennem flere trin. Det kan tage op til tre år at få gården igennem en ”detox”. Forskellen på en konventionel gård og en økologisk drevet gård handler om, hvor stor en miljøpåvirkning de efterlader. En økologisk gård bruger slet ikke insektmidler, skadelig gødning eller andre giftige stoffer hverken til får eller landområder, så der findes aldrig rester af kemiske stoffer i ulden. Floraen og faunaen omkring en økologisk gård er beskyttet med ekstrem omsorg, og dens biologiske mangfoldighed er meget stærkere og mere frugtbar end på en almindelig standardgård. Samtidig vil de økologiske gårde naturligvis være omhyggelige og særligt omsorgsfulde i deres behandling af dyrene, mens de nøje følger ”de fem friheder for dyrevelfærd”.